Foreninger / Fårvang Telt

Fårvang Telt

 
Fårvang Telt er en underafdeling af Horn-Fårvang Idrætsforening og Fårvang Borger- og Håndværkerforening. De frivillige i Teltafdelingen gør en kæmpe indsats hele året ved at leje telte ud både til byens egne arrangementer for byens borgere og til private arrangementer. Teltafdelingen bruger deres overskud til velgørende formål i lokalområdet. Derfor har de i 2023 bl.a. sposoreret en ny stjerne og lyskæde til det store juletræ ved Brugsen, og i 2024 har de planer om at bygge sheltere ved Skovsøen. 
 
Hvis man lejer et telt af Teltafdelingen, så kommer de frivillige og sætter det op torsdag og tager det ned mandag. Det er også muligt at leje borde, bænke, stole og plast gulv til afhentning på vores lager.
 
Teltafdelingen blev grundlagt i 1979 og har siden bestået af mange frivilige som ofte holder ved i en del år. Det betyder, at selv om det er en forening på frivillig basis, vil det ikke være amatører, der sætter jeres telte op. 
 
Læs mere på Fårvang Telts hjemmeside.
 
 
Fårvang Borger- og Håndværkerforening | 8882 Fårvang  | borger@faarvangby.dk