Om byen / Byens historie

Byens historie

Her har vi samlet lidt om Fårvang bys historie og vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har gamle billeder af byen, som kunne være interessante at vise her på siden.

Mejeriet Nørrevang

Før år 1900 måtte Fårvangsegnens bønder levere deres mælk til mejerier i Thorsø, Truust og Gjern oprettet i 1880'erne. Der var dengang ingen bysamfund, der hed Fårvang. Her var kun landevejen Århus-Viborg. Storgade var en del af landevejen og ellers var her marker og spredtliggende gårde og beboelsessteder, men ingen jordløse huse.
 
Men så i år 1900 skete noget, der forandrede egnen. En dag stod at læse i landets aviser, at Rigsdagen havde vedtaget, at anlægge en diagonalforbindelse Langå-Bramminge over Silkeborg, og som skulle forbinde de to længdebaner øst og vest. Derfor besluttede nogle fremsynede landmænd, der iblandt gårdejerne Poul Gam, Horn, J.P. Sørensen Tysk og Laurs Laursen, Fårvang, at oprette et centralt beliggende mejeri ved landevejen.
 
Møderne holdtes i L. Laursens store stuehus, og man blev gæstfrit beværtet med smørrebrød og dramme til. Bønder med 600 køer tegnede sig, og tilbud indhentedes. Man ønskede at bygge så stort at produktionsudvidelse var muligt.
I 1903 stod mejeriet færdigt og der ansattes bestyrer. Der var to indtil 1915, hvorefter H.P. Jensen blev ansat efter første verdenskrig. Som tak for gæstfrihed ved møderne, enedes man om at honorere Laurs Laursen med 40 kr., hvad denne erklærede sig tilfreds med.
 
Truust var sognets hovedby med kro, markeder, handlende og håndværkere. Nogle af disse begyndte at slå sig ned ved mejeriet. Dermed var den spæde begyndelse til en ny by startet. Efter en nænsom ombygning, er der nu udlejningslejligheder i det gamle mejeri på Storgade.

Fårvang Station

I år 1900 besluttede Rigsdagen (svarende til Folketinget i dag) at bygge en banelinje fra Langå over Silkeborg til Bramminge, for dermed at forbinde de to længdebaner i øst og vest. Det skulle få stor betydning for Fårvang-egnen, som var et landbrugsområde uden bymæssig bebyggelse med landevejen Århus-Viborg midt igennem området.
 
I 1902 kom en kommision til egnen og udstak tre mulige baneforløb. Det lå fast, at banen skulle gå fra Langå over Laurbjerg til Thorsø, hvor endestationen for privatbanen Århus-Hammel-Thorsø lå. Den var opført få år før.
Det videre forløb foresloges enten over Nårup, langs Gudenåen eller ca. midt imellem. Nåruplinjen forkastedes pga. protester fra Hammel sogneråd. De ønskede ikke konkurrence til deres privatbane. Gjern forkastede ålinjen, fordi de så ingen station fik, for Gjern var jo da hovedbyen i Gjern Herred. Dermed blev det mindterlinjen og foruden det allerede anlagte mejeri, blev banen grundstenen til en ny by.
 
Banen påbegyndtes i 1906 og blev taget i brug 12. november 1908. Allerede i 1907 blev der opført et hotel lige overfor stationen, og fra da af flyttede handlende og håndværkere til i en lind strøm.
De to Truustmarkeder om året flyttede til og blev til 12 årlige begivenheder med store dyretransporter til følge, således at der i markedsdagene måtte indsættes ekstratog til byen og stationeres et rangerlokomotiv til at flytte rundt på de fyldte kreaturvogne.
 
Efter nedlæggelsen af banen i sidste halvdel af århundredet, blev stationen brugt til en kommunal børnehave.

N. Jensens Købmandshandel

Allerede før banen Langå-Silkeborg var færdig i 1908, begyndte tilflytning af forretninger til den nye stationsby Fårvang. Fra Truust kom bager, smed og købmand. Sidstnævnte, Niels Jensen, etablerede sig skråt overfor stationsbygningen i 1906 og året efter kom hotellet til lige overfor.
Købmand Jensen var dygtig og udviklede forretningen til en betydelig virksomhed, der blev kendt vidt omkring. På billedet ses købmanden stående i døren, til højre kommis Richard Jensen og kusk Jørgen Pedersne. Midtfor står en pakhuskarl. Hesten havde også et navn. Den blev kaldt "Klaus Købmand".
 
Købmanden satte gang i adskillige ting. Bl.a. startede han et bryggeri, som sønnen skulle stå for. Det bestod en kortere årrække, men blev så nedlagt på grund af konkurrence fra flere lignende små virksomheder i det østjyske. N. Jensen døde i 1936, enken Kirstine Jensen, førte forretningen videre og omdannede den til et A/S, og en forretningsfører Rs. Steenkjær blev daglig leder. Familieaktieselskabet flyttede til hovedstaden og Steenkjær styrede handelen indtil 1973, da butikken blev nedlagt.
 
En af Steenkjærs sønner blev i øvrigt ordførende direktør i Jyske Bank i Silkeborg i en årrække. Bygningen var derefter nogle år i brug som antikvitetsforretninge, derefter erhvervede arkitekt Kjeld Sørensen den og ombyggede den til lejligheder.

Hjørnebygningen Storgade/Nylandsvej

En af de tidligste bygninger i byen efter mejeriets opståen. Den blev indrettet med forretningslokaler og beboelse. På billedet holder et køretøj. Den unge mand hedder Marius Laursen. Han blev ejer af en gård på Holmstol Mark, som han senere overlod til son svigersøn, Egon Bach Christensen.
 
Derpå startede han et cementstøberi på Amerikavej, som han drev i en lang årrække og døde i den høje alder af 104 år. I fløjen ud mod Storgadej oprettede H. Ortved en skomagerbutik og længst til højre Sofus Jørgensen en cykel forretning, som han senere flyttede til hjørnebygningen på modsatte side af vejen.
 
En af hans sønner, Hakon, ernærede sig som tatovør i Århus under navnet Tato-Jim. I fløjen ud mod Nylandsvej blev der på et tidspunkt oprettet sadelværksted i kælderen med tilhørende møbelbutik i stueetagen ovenover. De andre butikker forsvandt og efterfulgtes af en slagterforretning - drevet af slagter og handelsmand Viggo Rasmussen i 20'erne og 30'erne med indgang til butikken via hjørnetrappen. Derefter valgte Rasmussen at hellige sig handelsmandslivet og overlod slagterbutikken til sin yngre bror William Rasmussen. Den sidste ejer Leif Poulsen lukkede forretningen og ombyggede ejendommen til lejligheder.

Banken - Jernbanegade 12

Før der var en by der hed Fårvang, havde Skorup sogns sparekasse til huse i Skorup Købmandshandel. Her disponerede man over et lille lokale, der var åbent hver anden mandag. Efter stationen var bygget med en spirende bydannelse til følge, besluttede man at flytte kassen hertil. Valget stod mellem at købe hus eller leje sig ind i det nyopførte hotel. Det blev det sidste, men efter nogle års forløb blev et stort velbygget hus tæt ved til salg og man købte det.
 
Under navnet Skorup-Tvilum Sparekasse indrettede man sig her med to lokaler. Resten af huset blev omdannet til 3 lejligheder til udlejning, hvorved man havde en årlig lejeindtægt på i alt 960,00 kr.
En del år efter krigen byggede man en lille bankbygning på Lærkevej og flyttede hertil. Senere blev Sparekassen overtaget af BG-Bank og sidenhen af Danske Bank.
I dag er der ikke længere en bank i Fårvang, men en hæveautomat ved Brugsen.

Busseriet

Denne to-etagersbygning er bygget i 1912 - 4 år efter at banen blev færdiganlagt. Den blev opført af murermester Jens Sørensen Nedergård, som ejede et gårdbrug i Allingskovby (nu ejet af Knud Bonde).
 
Han havde to døtre, som ønskede at flytte til den nye stationsby, der var i sin vorden. Derfor opførte faderen huset med et lille butikslokale i stueetagen og beboelser i resten. Her startede pigerne en trikotagehandel med varer fra fa. Peter Jessen i Silkeborg.
 
Senere blev huset overtaget af en Hr. Ravn, der ernærede sig ved bog- og papirhandel, men solgte den til Carl Christensen, der efter kort tid opgav den lidet lukrative papirhandel. I stedet begyndte han at køre rundt på egnen og opkøbte heste- og kohalehår, som bønderne skar af, når halerne voksede sig for lange. Hårene blev vasket og redt ud og forarbejdet med børster, som var en mangelvare under krigen. Fabrikationen foregik i en træbygning opført bag ejendommen. Den brændte og erstattedes af fast byggeri, som stadig eksisterer.
 
Ejendommen kom i folkemunde til at hedde Busseriet, fordi det siges at han hjemme blev kaldt Busser og at konen måtte hedde Blondie, alt efter en kendt tegneserie! Efter krigen ønskede Christensen at udbygge fabrikken, men kom i strid med kommunen om vejforhold og andet, og flyttede i stedet i 1966 virksomheden til Hammel, hvor man tilbød ham en attraktiv grund på det gamle baneterræn, og videreførte en børste- og tæppehandel under navnet Miko. Nuværende ejer har ombygget til 7-8 lejligheder til udleje.
 
 
Fårvang Borger- og Håndværkerforening | 8882 Fårvang  | borger@faarvangby.dk