Lørdag og søndag i Pinsen = Silkeborg Mesterskabet i Fårvang
Silkeborg Mesterskabet, et af Jyllands største fodboldstævner, arrangeres af Horn-Fårvang IF for 17. gang i 2024.
Stævnet foregår på klubbens baner på adressen Thorsøvej 17, 8882 Fårvang og afvikles på ca. 15 forskellige baner, henholdsvis 3, 5- og 8-man.
Sådan har det været siden starten i 2006 med undtagelsen af Corona-årene i 2020 og 2021. I alt 3300 hold har gennem årene været deltagere i vores stævne, kulminerende med 264 hold i rekordåret i 2023. 170 forskellige klubber har gennem årene deltaget i stævnet.
Silkeborg Mesterskabet der er for både piger og drenge i alderen U5 til U12 har gennem alle årene været afviklet på banerne omkring Fårvang Stadion og hvor det er lykkedes at opbygge et behageligt og afslappet fodboldmiljø.